|
VALGFAG –
Bacheloruddannelsen i medicin - September-november 2007
Komplementære og
alternative behandlinger – et orienterende kursus
20 lektioner
Mål og kompetencer:
Formålet med første
del af kurset er at den studerende opnår et generelt
kendskab til brug og udbud af komplementære og alternative
behandlingsformer (KAB) i Danmark, herunder motiver for brug
og rationaler bag udbredte behandlingsformer. Den studerende
opnår desuden kendskab til effektstudier og
patientperspektiver i relation til udvalgte sygdomme og
behandlingsformer samt kendskab til troværdige
informationskilder vedrørende effekt af KAB. Den studerende
opnår indsigt i internationale forskningsmetodologiske
diskussioner og problemstillinger i relation til studier af
effekt af KAB.
Undervisningsemner:
-
Den historiske udvikling af udbud og
brug af KAB i Danmark set i relation til udvikling og
holdninger til alternative behandlingsformer indenfor
det etablerede sundhedsvæsen
-
Motiver for brug af KAB, som de kommer til
udtryk i forskellige typer af undersøgelser (såvel knyttet
til diagnosegrupper som til kulturelle forestillinger om
sundhed og sygdom
-
Introduktion til oprindelse,
teorier, teknikker og effektforskning indenfor urtemedicin,
homøopati, akupunktur, zoneterapi og healing
-
Effektstudier af KAB i relation
til udvalgte sygdomme
-
Cochrane-studier af KAB
-
Internationalt anerkendte
ressourcecentre vedrørende effektforskning i KAB og deres
informationskilder
-
Internationale debatter om
randomisering, placebobehandlinger og blinding i
kontrollerede forsøg med KAB-interventioner
-
Kvalitative studier af patienters
erfaringer med brug af KAB
-
Dialog om KAB mellem
sundhedsprofessionelle og patienter
Efter kurset kan den
studerende:
-
Kommunikere med patienter om
patienternes brug af KAB
-
Forstå udviklingen og brugen af
KAB i relation til udviklingen indenfor det etablerede sundhedsvæsen
-
Redegøre for patienters motiver
for at opsøge KAB
-
Redegøre for grundlæggende
modeller, rationaler og teknikker i udvalgte former for KAB
-
Opsøge forskningsbaseret viden om
KAB
-
Kritisk vurdere relevansen og
mulige effekter af KAB i relation til udvalgte
sygdomsgrupper
Undervisningsformer:
Forelæsninger, gruppediskussioner
Prøveform:
Portefølje
Beståkrav: Intern
godkendelse af portefølje
ECTS: 3
|